Har du spørgsmål?29 87 75 89

Karsten, Annie og Tove mødes på smertemestringsforløb – en fortælling om smertepatienter

Fortællingen er den fjerde og sidste i rækken af en inspirerende artikelserie om mit arbejde som fysioterapeut med mestring af langvarige smerter hos smertepatienter.

Må man samle smertepatienter?

Efter lange udredningsforløb og utallige behandlingsforløb, fandt Karsten, Annie og Tove (se tidligere historier i medlemsbladet)  frem til det samme smertemestringsforløb, Smerteloungen hos Ascendfys.

Hver med sin problematik og hver sit individuelle forløb bag sig – men med smerterne til fælles.

Karsten var opgivende, han forventede ikke, at forløbet ville hjælpe, Annie var nervøs for, om hun kunne klare det og Tove var i forsvar.

At samle en gruppe af mennesker, som fx smertepatienter, med det formål, at hjælpe dem og lade dem hjælpe hinanden, er et meget omdiskuteret middel.

Nogen frygter, at de samler sig og fastholder hinanden i deres elendighed, og i værste tilfælde trækker hinanden længere ned i den onde spiral.

Den frygt er, efter min erfaring, helt ubegrundet. For når man samler mennesker, så samler man også ressourcerne: kompetencerne, erfaringerne og indsigterne. Sammen finder de ind i en positiv spiral og forstærker hinanden.

Smertepatienter er RÆDSELSFULDE!

Når det er sagt, så indrømmer jeg, at den positive spiral sjældent indfinder sig på det første møde.

De første gange i smertemestringsforløbet, når smertepatienterne er samlet, er de en støjende flok!

For smertepatienter råber og taler med skingre stemmer, når de afbryder, brokker sig, skælder ud, kritiserer og græder, så selv den stærkeste ildsjæl indimellem mister modet.

Blandt kolleger i sundheds- og aktiveringssystemet og de øvrige omgivelser, kan de derfor også være en berygtet – og frygtet gruppe.

Smertepatienter er en misforstået gruppe!

Og det er en skam.

For når de største frustrationer er luftet, tegner der sig et andet billede af smertepatienterne.

Når smertepatienterne, bliver mødt og lyttet til – og troet på – i deres historie, så begynder de også selv at lytte og vise tillid.

Og det er her ressourcerne kommer i spil, som konstruktive input til andres og egne problemer.

Men når frustrationerne over smerternes konsekvenser fylder så meget som hos smertepatienter, kan det være svært for andre at få øje på deres gode intentioner bagved.

I virkeligheden er smertepatienter VIDUNDERLIGE!

Jægersoldaten og triatleten i Karsten lærte Annie at lade været med at give op. Annies empati og tillid til andre mennesker lærte Tove at lytte, og Toves evne til omstilling og samarbejde lærte Karsten at engagere sig og forvente noget.

Uden smertemestringsforløbet havde Karsten, Tove og Annie, tre meget forskellige typer, sikkert aldrig mødt hinanden eller haft gavn af hinanden.

Så svaret er ja. Selvfølgelig må man samle smertepatienter og bringe ressourcerne i spil!

Smertepatienter er mennesker der kan noget, der vil noget, og som gør noget. En masse. Faktisk gør de ofte for meget. Smertepatienter gør ofte alt for meget for andre mennesker: sin familie, kolleger, chef, naboer.

Den tilgang gør dem til vidunderlige mennesker med store hjerter og stærke omsorgsgén.

Problemet er, at omsorgen for alle andre ofte sker på deres egen bekostning.

 

Det starter med DET GODE I DIG!

Det er en stor indsigt at gøre sig. At man gør for meget, når man mange gange over tid, har fået at vide, at man gør for lidt.

Men det er en endnu større indsigt, at forventningerne til ens egen indsats, ofte kommer fra én selv.

Det er tager tid at forstå. Og det tager tid at lære at lægge kritikken fra sig. Kritikken af omgivelserne og selvkritikken. Ligesom skyld skal sendes langt ud af bevidstheden!

Men når man samler smertepatienterne, giver dem smerteviden og lærer dem at træne med respekt for smerterne, gradvis eksponering og restitution, så følger refleksionen med.

Indrømmet, nogen smertepatienter er bedre til det end andre. At reflektere over egen tilværelse, egen opførsel og egne valg. Men al refleksion tæller, for med refleksionen følger forståelsen –  og smertelindringen.

Med fokus på det gode (alle mennesker indeholder noget godt), tror man mere på sig selv.

Når man tror på sig selv, bliver man også bedre til at sige fra.

Når man siger til og fra overfor omgivelserne, ud fra egne behov og ønsker, har man taget kontrollen over eget liv. Og heri består smertemestringen!

Kontrollen over eget liv beroliger hjerne og nervesystem, som skal slå mindre alarm og dermed signalerer færre smerter til kroppen.

Smertemestring starter med at (gen)opdage det gode i sig selv, sænke forventningerne, træffe bedre valg og passe på sig selv.

Præcis som Karsten, Annie og Tove <3.

 

Charlotte Porsgaard, hovedansvarlig for smerteforløb hos Ascendfys

Bliv en del af inderkredsen!
Meld dig til vores nyhedsbrev og få nyheder før andre, billigere behandlinger og mange andre fordele hos AscendFys.
×

Skriv til os

Ring til os
[buttons]