Har du spørgsmål?29 87 75 89

Mød Karsten, der mistede sin hukommelse – en fortælling om smertemestring

Fortællingen er den anden i rækken, af en inspirerende artikelserie om mit arbejde som fysioterapeut, med mestring af langvarige smerter hos smertepatienter.

Fløj 100 m gennem luften

Karsten er tidligere jægersoldat og top triatlet, en mand i sin bedste alder.
Men på vores startsamtale sad han helt sammenfalden og uroligt på stolen.
Efter en trafikulykke, hvor Karsten blev påkørt på cykel og landede efter en flyvetur på 100 meter gennem luften, var han kun en skygge af sig selv.
Udover sine smerter i ryggen og nakken var Karsten meget generet af lyset fra lamperne, han følte sig svimmel med kvalme, var træt og havde svært ved at koncentrere sig og huske ting.

“Hvorfor kan jeg løbe, men ikke stå stille?”

Karsten var forvirret. Han synes ikke, der var noget mønster i, hvad der forværrede smerterne og hvad der ikke gjorde.

“Det giver ikke nogen mening, at jeg kan løbe mange kilometer på løbebåndet uden problemer, men hvis jeg fx står stille under en samtale, kan jeg ikke holde ud at være nogen steder”

Karstens oplevelser lyder jo heller ikke umiddelbart logiske, eftersom det er hårdere at løbe end at stå stille.
Men hvis man overvejer, hvad bevægelse betyder for kroppen og hvordan vores kroppe heler, er det nemmere at forstå.

Motion is lotion!

Eller sagt på dansk: bevægelse er kroppens olie. Overordnet kan man tænke, at tilpasset bevægelse stimulerer, mens for meget stilstand irriterer smerter og heling.

Når vi fx bevæger et led, øges transporten af kemiske stoffer ind og ud af cellerne. Transporten af kemiske stoffer ændrer leddets kemiske sammensætning og dermed leddets lokale miljø. Den ændrede kemi i leddets lokale miljø er smertelindrende, fordi bevægelse i tilpasset dosis, sænker smertegivende stoffer i cellerne og bringer nye ikke-smertegivende stoffer til cellerne i leddet i stedet for.

Kroppens helingsproces er også med til at forklare Karstens paradoks.

Under helingsprocessen dannes betændelse, skadede celler dør og fjernes, inden nye celler kommer til området og arvæv dannes. Helt overordnet heler det væv med bedst blodforsyning hurtigst, fx vores muskler, mens discusskiver i ryggen og ledbånd har en længere helingstid.

Helingsprocessen er helt afhængig af bevægelse, i tilpassede mængder, da bevægelse pumper blodet hurtigere rundt i kroppen.
Karsten bevæger sin krop under løb og holder den i ro, når han står stille.
På baggrund af ovenstående er det nemmere at forstå, at løb er behageligere end at stå stille, selvom løb er hårdest, fordi løbebevægelserne stimulerer helingsprocesserne og lindrer smerterne mere end stillestående.

Det er MIN SKYLD!

Karsten var også frustreret over de kognitive skader. Den nedsatte koncentration og hukommelse gjorde det svært at holde et overblik.
Årsagerne til nedsat koncentration og hukommelse er ukendte, men det er formentlig en følge af forstyrret nattesøvn og smerter over lang tid.
Samlet set udmattede de fysiske og kognitive skader Karsten, og efterlod ham med et meget begrænset overskud.

“Kan du ikke lige hjælpe mig, Karsten?”

Karsten var vant til at præstere. Som familiefar og engageret ven og kollega, hjalp Karsten med børnepasning og forskellige arbejdsopgaver i højt tempo. Og som tidligere jægersoldat og triatlet havde Karsten lært at holde ud til opgaven var løst. At give op var simpelt hen ikke en mulighed.

Men det var svært. For det høje aktivitetsniveau stressede Karstens lave overskud, så smerterne forværredes og han kunne ikke holde styr på sine aftaler.
Når Karsten glemte en aftale, var det umuligt at skjule sin utilstrækkelighed for omgivelserne. Og det var frustrerende, for det var svært at forklare uden synlige beviser. Karsten kunne bare ikke det, han plejede og det var svært at erkende.

Vi talte meget om at acceptere sine begrænsninger, men det gav Karsten skyldfølelse, aldrig at række til og han følte sig som en fremmed overfor sig selv og andre.

Men hver gang Karsten hjalp sin omgangskreds lå han i sengen med svære smerter i flere dage. Til sidst indså Karsten, at på den måde var han ikke til gavn for nogen.

“Jeg kan ikke det, jeg plejer….”

Karsten begyndte at prioritere sin tilværelse. Det vigtigste for ham, var familien. “Min hustru og lille datter har brug for mig”, sagde han. Karsten ville gerne være der for sin familie. Hvis det skulle lykkedes, måtte han sige fra og hjælpe mindre i sin omgangskreds.

Det var svært. Men da Karsten havde sagt fra et par gange, blev det tydeligt for ham, at venner og bekendte, sagtens kunne klare sig selv, eller hjælpe hinanden i stedet for. Karsten var ikke undværlig, men forventningerne til hans egen hjælpsomhed, kom mest fra ham selv. Karstens venner behøvede ikke at forstå hans smerter for at respektere et nej.

“- men nu glemmer jeg aldrig mig selv!”

Med prioriteringerne på plads, fik Karsten overskud til at fokusere på, hvad der egentlig lindrede smerterne. Kendte aktiviteter gav det bedste overblik og skabte mindre stress, så for en periode holdt Karsten sig fra nye opgaver. Som tidligere jægersoldat og triatlet var Karstens krop vant til meget motion. Derfor gav fysisk træning, som løb og moderat styrketræning, størst fysisk velvære og fremmede helingsprocesserne. Endelig var hvile meget vigtigt for Karsten.

Efter en periode var der ro i Karstens hoved og i hans tilværelse.
Smerterne aftog og koncentrationsevnen steg lidt. Efterhånden som Karsten kunne overkomme lidt mere, kunne han anerkende sin skader og slippe sin skyldfølelse over sin utilstrækkelighed.
Hukommelsen kneb det stadig med – men fremover glemmer Karsten aldrig sig selv.

 

Læs mere om vores Smertehåndteringsforløb; Smertelounge – færre smerter på 6 uger

 

Har du spørgsmål vedrørende kroniske smerter, smertemestring, træning & smerter, vores forløb hos AscendFys eller andet relevant, er du altid velkommen til at skrive til os her:

AscendFys Facebookside: www.Facebook.dk/AscendFys
AscendFys Facebook messenger: www.m.me/AscendFys
AscendFys E-mail: info@AscendFys.dk

Vi har SÅ gode erfaringer med vores forløb at vi giver tilfredshedsgaranti! (er du ikke tilfreds får du pengene tilbage)

Modtag flere relevante indlæg fra AscendFys ved at LIKE vores Facebookside.


/Charlotte Porsgaard
Aut. Fysioterapeut, hovedansvarlig for smerteforløb – AscendFys

Læs vores andre indlæg fra AscendFys her:

Den “Rigtige” Squat-Teknik

Skitræning – undgå skiskader

Skitræning – undgå skiskader

Sponsorerede atleter

Sponsorerede atleter

Udendørs træning, motion, øvelser og fitness i Søndermarken, København

Udendørs træning, motion, øvelser og fitness i Søndermarken, København

Gradueret eksponering

Gradueret eksponering

Squat – den ‘nye’ Powerøvelse nr. 1

Squat – den ‘nye’ Powerøvelse nr. 1

Tags: , , , , ,

Bliv en del af inderkredsen!
Meld dig til vores nyhedsbrev og få nyheder før andre, billigere behandlinger og mange andre fordele hos AscendFys.
×

Skriv til os

Ring til os
[buttons]