Har du spørgsmål?29 87 75 89

Squat – den ‘nye’ Powerøvelse nr. 1

Squat er en af de mest fundamentale og mest effektive træningsøvelser, der findes. Squat træner alle de store muskelgrupper, men primært lår og balder

    Øvelsen kræver god teknik, mobilitet, balance, stabilitet og styrke. Lære man at mestre powerøvelsen, vil fantastiske resultater opnås hurtigt. Et vigtig udbytte ved squat, som folk  sjældent tillægger en stor betydning, er mobilitet.

    Mobilitet er en forudsætning for stabilitet, balance og  i sidste ende styrken.

    Der sættes store krav til mobiliteten i blandt andet hofter, knæ og ankel i squat-øvelsen. Især når man “sidder ned” i bunden af et squat.
    Har du specifikt en knæskade, kan du med fordel læse vores artikel om genoptræning af knæ.
    Blog indlægget omkring skader generelt; ‘Skader skal trænes væk’, vil alternativt være god læsning til dig der ønsker hurtigt at komme tilbage i topform.Squat - stående AscendFys

    God bevægelighed i anklen er vigtig

    En af de led, der ofte overses og sætter en begrænsning for en korrekt udførelse i squat’en, er ankelleddet. Ankelleddet kan bl.a. dorsal flekteres (foden vipper op) og plantar flektere (foden vipper ned).

    Hvis man har nedsat dorsal fleksion og derved svært ved at vippe foden op. Man vil typisk kompensere i de andre led hele vejen op igennem kroppen, når man “sætter sig ned”. Dette kan hos nogen give smerter og i værste fald skader, da man kan komme til at belaste kroppen i stillinger den ikke er vant til.

    Grunden til man skal have god bevægelighed til at vippe foden op er, at underbenet skal kunne komme indover foden, når man bøjer i hoften og knæene, for  at udføre et squat.

    Vægtskive-tricket

    En hurtigt og nem måde at afhjælpe nedsat mobilitet i anklen er, at putte to vægtskiver ind under hælene på begge fødder. Derved peger fødderne let nedad, og giver mere  plads til underbenet. Hvilket medvirker at underbenet kan glide frem, når man udfører et squat. Det er vigtigt, at vægten holdes på især hælene, og at man ikke falder for meget frem med overkroppen.

    Hvis man har penge til det og ønsker en anden løsning, kan man investere i et par vægtløftersko. Disse bliver ofte brugt i squat konkurrencer. Skoene koster normalt +1000kr og har en fast kile under hælen. Hvilket giver den samme effekt som vægtskiverne under hælen. Derudover giver de en fast støtte rundt om foden, og gør det nemmere for dig at gå ud af stativet med vægten, eller ændre din afstand mellem fødderne,  når du står med vægtstangen på ryggen.Squat - siddenden AscendFys

    Øg din mobilitet til et forbedret squat

    Du kan med fordel udspænde bagsiden af dit underbens muskulatur ved, at placere foden, så den er vippet op imod en dørkarm eller lignende. På den måde kan du træne og øge din mobilitet til et endnu bedre squat.

    Hvis dette ikke hjælper, kan du selvfølgelig altid kontakte din fysioterapeut hos AscendFys, og få ham eller hendes hjælp til at øge  din mobilitet. Vi kan selvfølgelig også samtidig hjælpe dig med din teknik på et korrekt squat.

    Har du spørgsmål vedrørende squat-træning, skader fra squat-øvelser eller andet relevant, er du altid velkommen til at skrive til os her:

    AscendFys Facebookside: www.Facebook.dk/AscendFys
    AscendFys Facebook messenger: www.m.me/AscendFys
    AscendFys E-mail: info@AscendFys.dk

    Modtag flere relevante tips og tricks fra AscendFys igennem vores #FysFakta ved at LIKE vores Facebookside.

    /Bjarke Wrona Pedersen
    Aut. Fysioterapeut – AscendFys

    Læs vores andre indlæg fra AscendFys omkring træning her:

    Skitræning – undgå skiskader

    Skitræning – undgå skiskader

    Sponsorerede atleter

    Sponsorerede atleter

    Udendørs træning, motion, øvelser og fitness i Søndermarken, København

    Udendørs træning, motion, øvelser og fitness i Søndermarken, København

    Gradueret eksponering

    Gradueret eksponering

    Squat – den ‘nye’ Powerøvelse nr. 1

    Squat – den ‘nye’ Powerøvelse nr. 1

    Skader SKAL trænes væk!

    Skader SKAL trænes væk!

    Tags: , , ,

    Bliv en del af inderkredsen!
    Meld dig til vores nyhedsbrev og få nyheder før andre, billigere behandlinger og mange andre fordele hos AscendFys.
    ×

    Skriv til os

    Ring til os
    [buttons]