29 87 75 99

Nervesystemet ændrer sig ved opstart af styrketræning

Når du påbegynder styrketræning eller træner en ny styrkeøvelse, vil den primære årsag til at din styrke forøges i starten skyldes ændringer i nervesystemet. Dette skyldes at hjernens evne til at udtænke, og ligeledes udføre bevægelsen, bliver bedre. Hvorefter  du vil mærke ændringer i muskeltilvækst (hypertrofi) samt øget styrke i sener og knogler.

Disse neurale nerve forandringer sker de første uger og måneder, og er med til at forbedre din muskel koordination. Træningen af nervesystemet øger desuden antallet af nerveimpulser (neuralt drive) din hjerne kan sende ud til dine muskler under din styrketræning. Dit neurale drive kan sammenlignes med en muskel der skal trænes, og som derved bliver stærkere med en korrekt tilgang over tid.

Bedre teknik = stærkere nervesystem

Forbedring af din teknik og udførelse af den specifikke øvelse, som du ønsker at blive stærkere i, vil betyde at du bruger mindre spildt kraft og energi på at stabilisere eksempelvis vægtstangen. Korrekt udførelse af øvelsen sikre en optimal træning af den muskelgruppe, som du ønsker at aktivere og træne.

De muskelstrukturelle forandringer vil således primært komme efterfølgende i løbet af måneder og år. Det vil sige når det neurale “spor” er lagt.

Har du brug for professionel vejledning, er fysioterapi den optimale måde.

Flere impulser = stærkere nervesystem

Med tiden vil du blive bedre til at rekruttere større dele af dine muskler under din styrketræning. Det vil medføre muligheden for at flere nerveimpulser bliver udledt til musklerne og således øger du styrken yderligere.. Der er mange aspekter ved styrketræning at tage højde for, og de fysiologiske forandringer omfatter også ændringen i arealmæssigt fibertypefordeling inde i musklerne.

Generelt vil man blive bedre til at udvikle stor kraft over kort tid, som følge at ændringen i nervesystemet samt bevægeapparatet. Og større muskler er således kort sagt respons på en vedholden stimulering af kroppen gennem træning over længere tid.

Du er altid velkommen til at kontakte os

Har du spørgsmål eller vil du blot se mere om de ting vi foretager os, så kig på div. sociale medier.
Følg os, for at få den nyeste viden og direkte adgang til os.