Udendørs træning – hvorfor og hvordan?
Det er skønt at være udenfor når solen skinner og vejret er godt, men det kan være svært lige at gennemskue hvordan man kan træne udendørs – særligt når det er uden træningsudstyr. Derfor har vi lavet en række gode grunde til at træne udenfor, samt lavet inspiration til hvordan du kan sammensætte et udendørs træningsprogram.
Fordele ved udendørs træning:
- Frisk luft giver god energi. Det siges at bare 20 minutter ude i den friske luft er lige så energigivende som en kop stærk kaffe.
- Variation er godt! Det meste af dagen er vi indenfor, så det kan give et frisk pust i hverdagen at komme ud i naturen.
- Naturen løfter vores humør og kan være med til at bekæmpe depression og stress.
- Du får et boost af D-vitamin, som er godt for dine knogler og muskler!
- Udendørs træning øger motivationen og gør det både nemmere og sjovere at vedligeholde sin træning.
- Det er gratis at træne i det fri, og så er der døgnåbent!
Gode tips til dit udendørs træningsprogram:
Vær kreativ
Man kan lave mange øvelser og masser af god træning i ude i naturen, helt uden træningsudstyr. Det kan dog hurtigt blive trættende bare at squatte i fri luft til hver eneste workout, men hvis man kigger sig lidt omkring er der masser af træningshjælp at finde ude i naturen, som kan hjælpe dig med at øge variationen i din udendørs træning.
Ofte er der en bænk i parken, en stor træstub imellem træerne, en bom på stien og meget mere. Alle disse ting du kan finde rundt omkring kan, med lidt kreativitet, øge muligheden for de øvelser du kan lave. Man kan skal bare kaste sig ud i det! Du kan se inspiration længere nede i vores forskellige workouts.
Kombinér dine workouts
I en presset hverdag kan det være svært at få tid til både at løbe en tur i parken og bruge en time i et fitnesscenter. Heldigvis kan man meget mere ude i det fri end at løbe eller cykle en tur udendørs. Kombiner dine workouts udendørs, så de både indeholder noget styrketræning og pulstræning. De skaber variation og gør det nemmere at holde motivationen.
Vær ikke bange for dårligt vejr
Dårligt vejr er irriterende og er noget der jo ofte kommer i Danmark, men det behøves ikke være en stopklods for din træning. Det kan være forfriskende at træne i køligere vind og lidt regn, så prøv det af! Man får et stort energiboost af at træne udendørs, uanset vejret.
Sådan her, kan dit udendørs træningsprogram se ud:
Hvert workout indeholder en god blanding af styrke og puls, så du kan få det mest optimale ud af det udendørs træningsprogram. Du kan altid presse dig selv yderligere ved at tage tid din præstation, og slå dine egne rekorder. (TIP: Er der øvelser i workouten du ikke kender, kan man nemt finde frem til en video af øvelsen ved at google ordet)
Udendørs træningsprogram 1
10 air squat
15 sit-ups
20 lunges
Løb 500m så hurtigt du kan
Gentag 4 runder
Udendørs træningsprogram 2
5 pushup
10 burpees
15 jump squat
Lav en AMRAP med disse øvelser i 2 minutter – hold 1 minuts pause
Gentag 5 runder
AMRAP betyder bare “as many as possible/så mange som muligt”
Udendørs træningsprogram 3 – med bænk eller træstub
10 ”sit to stand”
20 stepups
30 bulgarian split lunges (15 med hvert ben)
40 crunches
Løb 30 meter så hurtigt du kan
Gentag 4 runder
Udendørs træningsprogram 4 – med bom
10 push ups
10 dips
10 chin ups
10 pistol squat
Løb 1 km så hurtigt du kan
Gentag 3 runder
Gode steder at træne:
Overordnet kan du træne hvor som helst udenfor! Du kan træne i din baghave, på en strand, i en park eller på din egen vej. Vi har dog alligevel samlet en liste af gode steder i København med fede træningsmuligheder, hvor mange af stederne allerede har udendørs træningsudstyr til fri benyttelse.
Søndermarken
Der er uendeligt af muligheder i Søndermarken. Der er bakker du kan løbe på, små træningsområder og massere af plads. Her kan man lave en god kombination af forskellige træningsøvelser til sit udendørs træningsprogram.
Frederiksberg have
Kan tilbyde lidt af det samme som Søndermarken. Der er gode stejle bakker til løbetræningen og store grønne arealer.
Valby parken
Her finder du store grønne arealer, fine løbestier, samt massere af steder du kan være kreativ med dit udendørs træningsprogram. Der er et stort område med legeplads, men det behøves ikke kun at være til børn. Her kan du være kreativ med området, og finde massere af muligheder for træningsøvelser.
Træningspavillonen
Træningspavillonen er frit tilgængelige for alle og består af udendørs træningsudstyr. De findes rundt omkring i Danmark, bl.a. ved søerne og Frederiksberg. Se mere her: https://xn--trningspavillonen-srb.dk/styrketraening-i-naturen/her-kan-du-traene.aspx
Den røde plads
På Nørrebro. Der kan du finde bakker, bænke og massere af muligheder til din træning.
Amager Strandpark
Her finder du både en træningspavillon, parkour træningsbaner og meget mere! Der er rig mulighed for at lave et fedt udendørs træningsprogram, og så kan man afslutte en hård træning med en tur i vandet, win-win!
Har du brug for fysioterapi eller vejledning til at komme over en skade?
Du er altid velkommen til at kontakte os
Har du spørgsmål eller vil du blot se mere om de ting vi foretager os, så kig på div. sociale medier.
Følg os, for at få den nyeste viden og direkte adgang til os.