“Det er forfærdeligt og jeg tror, at det aldrig bliver bedre.”
“Jeg bliver ved med at tænke på hvor ondt det gør.”
“Jeg føler, at jeg ikke kan holde det ud længere.”
Måske har du hørt nogen sige sådan eller måske har du selv tænkt det i forhold til en smerte eller skade du har oplevet. Hvis det er tilfældet, så kan det være du har en tendens til det der kaldes smerte katastrofetænkning.
Katastrofetænkning
Smerte katastrofetænkning er meget simpelt “en tendens til at beskrive smerte som værre, tænke mere på smerten og at føle sig mere hjælpeløs end gennemsnittet.”
Dette kunne lyde som simpel overdrivelse og det ville være rimelig uinteressant. Der hvor katastrofetænkning adskiller sig fra overdrivelse, er at katastrofetænkning lader til at have en indflydelse på den smerte vi føler. Med andre ord: Jo værre du tror dine smerter er, jo værre vil de oftest føles.
Måske har du endda været ude for egentlig at være smertefri i en periode, men opmærksomheden på den manglende smerte udmøntede sig i, at det begyndte at gøre ondt.
Denne slags tankegang hvor man føler sig underkastet og hjælpeløs over for smerten, kan blive en ond cirkel. Hver gang man oplever smerte, ses det som bekræftelse på ens egen hjælpeløshed og katastrofetænkningen forstærker den onde cirkel.
Men hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv, hvis du er en af dem der går rundt og er katastrofetænker?
Mindre katastrofetænkning → mindre smerte
Når du er klar over hvad katastrofetanker er, kan du også opdage når du tænker dem. Det kræver en indsigt, som tager tid at opbygge og en udbredt metode til at opbygge den form for indsigt er igennem CBT metoder.
CBT står for Cognitive Behavioral Therapy og blev oprindeligt brugt til at behandle psykiske lidelser som depression. I dag bruges CBT også til at behandle milde former af angst, spiseforstyrrelser og andre psykiske problemer.
Disclaimer: CBT dækker over mange og forskellige former for behandling og ikke alle er lige gode til at behandle katastrofetænkning. Ligeledes eksisterer der meget forskning af CBT, men ikke alt er af lige høj kvalitet.
En behandlingsteknik i CBT er “exposure therapy” eller “eksponeringsterapi” på dansk. Her udsætter man meget gradvist sig selv eller en patient for en meget lille smule af den stimulus der forårsager den negative respons vi ønsker at behandle som i dette tilfælde er smerte.
Som et eksempel kan vi bruge lænde-/rygproblemer. Hvis du har lænde-/rygproblemer, kan det gøre ondt at bøje sig forover. Hvis det er tilfældet kan man godt blive bange for overhovedet at lave den bevægelse. I sådan et tilfælde kan man gradvist eksponere sig selv for bevægelsen og prøve at bevæge sig uden at provokere smerte. Derigennem mindskes katastrofetænkningen der kan ledsage disse smerter.
Eksponering i forbindelse med foroverbøjning kan ske i mange forskellige grader. Nedenfor opdeler jeg foroverbøjning i fire bevægelser som alle ligner hinanden, men gradvist bliver lettere. Det ser således ud:
- Stående, bøj dig langsomt forover.
- Stående og med hænderne støttende på forsiden af låret, bøj dig langsomt forover.
- Siddende, bøj dig langsomt forover.
- Siddende og med hænderne støttende mod knæene, bøj dig langsomt forover.
Fortsæt bevægelsen så langt som du kan uden at det gør ondt. Denne type øvelse handler om at finde en smertefri bevægelse og blive fortrolig med den. Det handler ikke om at presse sig selv.