Det kan være svært at kende forskel, men der findes faktisk flere forskellige typer af hovedpine. Denne lille artikel er skrevet for at give et kort overblik og gennemgår blot de vigtigste punkter til hver type.
Lider du af smerter i hovedet vil det være en fordel at kende til typen, for at kunne skabe de rette forudsætninger for lindring.
Spændingshovedpine
Er den mest hyppige form for hovedpine, og beskrives ofte som “et trykkende bånd” om hovedet. Denne type varer ofte ml. 30 minutter og op til 7 dage – men kan også være til stede konstant i kronisk form.
Det er oftest en smerte af trykkende karakter, og kan forbedres ved let fysisk aktivitet.
Intensiteten ved denne hovedpine er normalt mild eller moderat, og der fremstår hverken kvalme eller opkastninger.
Migræne
Mirgræne opstår som et anfald, med en varighed på 4-72 timer. Den beskrives oftest som en ensidig hovedpine, og med pulserende karakter. Fysisk aktivitet og lys forværrer migrænen. Der forekommer ofte kvalme og/eller opkastninger.
Intensiteten ved denne hovedpine er ofte moderat eller stærk
Klyngehovedpine
Denne form forekommer ikke så ofte. Den beskrives som en brændende og borende smerte bag det ene øje. Det kommer i anfald af en varighed på 15-80 minutter. Der ses ofte røde øjne og at øjne/næse løber i vand. Denne hovedpineform kommer i en periode på 4-12 uger hurtigt efter hinanden i perioder(kynger).
Medicin-overforbrug hovedpine
Denne type rammer oftest patienter, som i forvejen lider af spændingshovedpine og migræne, grundet overforbrug af smertestillende medicin. Den kendetegnes ved smerter som er tilstede 15+ dage om måneden, samt hvis problemet er opstået eller forværret under et medicinforbrug.
Cervikogen hovedpine
Er en hovedpine som er forårsaget af hoved- eller nakkeskade. Den er oftest, men ikke altid, ledsaget af nakkesmerter. Den diagnosticeres ved et klinisk og/eller billeddiagnostisk fund af sygdom/skade i hoved og nakkeområdet, som accepteres til at være årsag til hovedpinen. Denne type vil ofte udvikles eller forbedres parallelt med den skade, der er årsag.
Lær mere
Det er frustrerende og begrænsende at lidt at tilbagevendende smerter, og det påvirker ens livskvalitetet. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at opsøge hjælp, råd og vejledning til at blive klar over hvilken type din lidelse kategoriseres som.
Du kan læse mere om hovedpiner på div. links herunder eller du kan tage kontakt til os for at blive hjulpet med udredningen.
Du er altid velkommen til at kontakte os
Har du spørgsmål eller vil du blot se mere om de ting vi foretager os, så kig på div. sociale medier.
Følg os, for at få den nyeste viden og direkte adgang til os.