Rheumatoid artrit – Normalt kaldet “Leddegigt”

Leddegigt er en vedvarende sygdom i immunsystemet, som forekommer hos ca. 1% af befolkningen. Den har en del ærgelige konsekvenser herunder smerte, nedsat styrke, indskrænket bevægelighed samt fejlstillinger af ens led. Den rammer kvinder 2-3 gange hyppigere end mænd, og sygdommen kommer ofte til udtryk i 30-50 års alderen, men kan godt ramme senere.

Fysioterapi og Leddegigt

På grund af følgevirkningerne af leddegigt, retter fysioterapi sig mod at skabe et overskud af styrke og bevægelighed på forhånd samt skabe strategier til stadig at kunne klare ens hverdag. Mange klarer deres daglige liv næsten uden gener, efter at de har fået medicin og tilbud om forebyggende træning og genoptræning. Dem, der har gener, får hjælp til at mindske dem og klare deres hverdag så godt som muligt. Vigtigst af alt er det, at leddegigtsramte holder deres aktivitetsniveau højt og lever deres normale liv stadigvæk.

Hvad kendetegner sygdommen

Opståelsesmekanismen er ukendt, men man ved, at rygere oftere får sygdommen, samt at risikoen øges væsentligt, hvis en førstegangsslægtning har sygdommen. Leddegigt opdages ofte hos den enkelte ved, at der, uden nogen kendt årsag, opstår en varm hævelse samt stivhed og eventuelt smerter i flere af ens finger- eller tåled.

Hævelsen skyldes, at kroppens immunforsvar af ukendte årsager begynder at angribe led, hvilket resulterer i hævelsen, som forsøger at genopbygge leddet. Da immuncellerne vedbliver med deres angreb af leddet, når vævet ikke blive færdigbygget, og leddene og knoglerne i dem nedbrydes derfor gradvist.

Sygdommmes forløb

Der er forskellige forløb for sygdommen, men oftest spreder den sig mod kroppens centrale led over tid, imens tilstanden forværres i de allerede ramte led. Over tid, og særligt hvis ubehandlet, opstår der gradvist værre smerter, og der opstår begyndende fejlstillinger i led og knogler, der som følge af den vedvarende inflammation bliver nedbrudt.

Der er flere forskellige sygdomsforløb, men oftest er sygdommen enten:

• Jævnt progredierende; hvilket betyder en løbende forværring over en varierende tidsperiode; fra få år til mange år, eller består af
• Gradvise angreb; hvilket betyder, at sygdommens symptomer kommer og går. Dette betyder varierende grad af smerter og hævelse på grund af varierende grad af inflammation.

For at få påvist leddegigt skal der en professionel undersøgelse til fra en læge, der undersøger de påvirkede led, smerte og tager en blodprøve, der skal måle inflammationstal. Blodprøven er også med til afkræfte andre lignende tilstande som septisk artrit (bakterielt fremkaldt ledinflammation) og urinsyregigt. Ved røntgenbillede kan leddene og knoglerne undersøges nærmere, og ved ultralydsscanning kan hævelse undersøges nærmere.Overordnet for leddegigt gælder der dog, at det er en symmetrisk påvirkning af særligt de perifære led.

Sygdommen er ikke i sig selv livstruende, men dødeligheden er dobbelt så stor for sygdomsramte på grund af de følgevirkninger, som sygdommen kan have på grund af den ofte medfølgende inaktivitet. Derfor er det vigtigt, uanset om man har et angreb eller ej, at holde sig i gang for at undgå følgesygdomme og for at mindske smerte, øge bevægelighed og styrke, som leddegigt er inde og påvirke.

Medicinsk behandling

Behandling er desværre ikke kurerende, men retter sig mod at dæmpe inflammationen gennem medicin. Dermed mindskes smerterne og fejlstillingerne i leddene, der medfører nedsatbevægelighed og nedsat styrke. Af medicin anvendes der paracetamol (panodil) i kombination med ibuprofen (ipren) for at dæmpe inflammation og smerte. Derudover anvendes der DMARD (decease modifying antirheumatic drug), som går ind og påvirker immunsystemet og ændrer dets påvirkning af leddene. Der kan også anvendes glukokortikoider, som hvis anvendes lokalt i et led, oftest betegnes som ”en blokade”, hvilket virker kraftigt immundæmpende, men som har en del bivirkninger – særligt på lang sigt, som kan være problematiske for leddene og knoglerne.