Slidgigt, mere korrekt kaldet: Artrose
Slidgigt er navn for en tilstand i kroppens led, hvor knoglebrusken af forskellige årsager gradvist svinder ind. Dette fører til en fortætning af knoglestrukturen i leddet, hvorved frie nerveender blotlægges. Ved store belastninger kan disse nerveender blive aktiveret. Nerveenderne sender dermed signaler til hjernen om, at det der sker i leddet ikke nødvendigvis er godt, og nogle tilfælde medfører det smerte.
Slidgigt er en meget normal og almindelig tilstand at have i kroppen. Således har fx 37% af alle 20-årige slidgigt i ryggen, mens 80% af alle 50-årige har det. Det skal her også siges, at talene kommer fra en undersøgelse, hvor ingen af de skannede oplevede smerte! Og, i en undersøgelse af slidgigt i knæene havde kun 4% af alle mændene og 8% af kvinderne smerter, selvom de havde fået en skanning, som viste slidgigt.
Så hvad kommer slidgigt af – af slid?
Det ville være en forsimpling at påstå det. Folk, som løber på et rekreativt niveau, har mindre risiko for at få slidgigt i knæene end folk, som ikke bevæger sig. Folk, som løber på et højt niveau, får oftere slidgigt end rekreationelle løbere. Dog, får de som ikke løber overhovedet, lige så ofte slidgigt, som dem, der løber på højt niveau. Dette kunne tyde på, at bevægelsestræning er forebyggende for slidgigt, men at professionel sportsudøvelse, over lang tid, nedbryder mere, end kroppen når at genopbygge. Det er dog stadig bedre end slet ikke at bevæge sig, fordi kroppen gøres stærk og modstandsdygtig.
Ovenstående eksempler viser, at slidgigt ikke hænger helt sammen med smerter, og at slidgigt er en ret almindelig ting at have og få. Særligt med stigende alder. Det er som grå hår og rynker på indersiden, og det gør ikke nødvendigvis ondt. Ligeledes viser de, at slidgigt ikke nødvendigvis skyldes slid, men at det nærmere skyldes manglende tilpasning. Altså, at kroppen endnu ikke er blevet klar til den belastning, som den bliver udsat for.
Man kan dog sagtens have smerter relateret til slidgigt. Symptomer på slidgigtsrelaterede smerter er en smertetriade af igangsætningssmerter, lindring ved bevægelse og så forværring igen efter bevægelse. Ofte er der også en følelse af ledstivhed og hævelse, og hvis det har stået på længe, vil du sikkert aflaste den side, du har ondt i. Dette kan resultere i ændret gang og nedsat muskelfylde og styrke.
Slidgigt kan ikke ændres. Eller kan det?
Selve slidgigtstilstanden er ikke noget, du kan ændre på, når den først er der. Du kan starte med vægttab for at mindske trykket på nerverne, og du kan træne musklerne op for at mindske belastningen af ledstrukturerne. Dette er også altid en god idé at gøre forebyggende uanset hvad. Du kan desværre ikke gøre noget ved de indre rynker og grå hår, men du kan noget ved smerterne.
Bliv fri af smerter
Dine smerter er virkelige, men når andre er smertefrie med slidgigt, så kan du potentielt også kan blive det. Udover bedring af smerteoplevelsen kan dit funktionsniveau øges. Forskningen viser for eksempel, at bedre søvn, hvis du i forvejen sover dårligt, kan afhjælpe smerter. Det kan bevægelse også, og det behøver ikke være 4 ganges træning om ugen. Det kan bare være at gå nogle ture. Ligeledes kan det at få en forklaring på ens smerter og en strategi for det videre forløb være med til at skabe ro og sænke stressniveauet. Et lavere stressniveau kan i sig selv, afhjælpe smerter. Operation for at få protese eller nyt knæ eller hofte eller stivgørelse af rygled frarådes i langt de fleste tilfælde, fordi det viser sig, at operationerne ofte ikke medføre færre smerter. Desuden er operation altid forbundet med risici og kan have andre negative konsekvenser.
Hvordan kan fysioterapi hjælpe på problemet?
Alles smerter er individuelle, og derfor er det fysioterapeuters vigtigste opgave at hjælpe den enkelte videre så godt som muligt. Hvis du ikke kan få bugt med smerterne selv, vil et forløb hos en fysioterapeut være en mulighed. Et optimalt tilrettelagt forløb kan give dig de redskaber som du har behov for, for at vende tilbage til dagligdagen. Dette kunne fx indebære en opdateret smerteforståelse, så du ved, hvad der sker, når du har ondt – og når du får det bedre. Eller en øvelsesgennemgang hvor du får hjælp til at vælge øvelser og tilpasse intensiteten, så du hverken laver for meget eller for lidt. Du vil kunne få kyndig vejledning til bedre at forstå, kontrollere og minimere dine smerter samt et højere funktionsniveau.
Vil du læse endnu mere om slidgigt i knæ eller hofter? se https://www.glaid.dk/