29 87 75 99 info@ascendfys.dk

Smertelounge

Et nyt alternativ til smerteklinikker i København med tilfredshedsgaranti

Har du alt for længe døjet med smerter uden at der er nogen bedring i syne?

Hos AscendFys har vi udviklet et nyt koncept, som vi kalder “Smertelounge”. Smertelounge er et nytænkende og helhedsorienteret forløb med smertemestring, der er skræddersyet til den enkelte person og strækker sig over 8 uger. Forløbet er til dig med kroniske eller langvarige smerter, som f.eks. fibromyalgi eller piskesmæld, og skal ses som et alternativ til offentlige smerteklinikker.

Forløbet lindre dine smerter gennem bevægelse, den nyeste viden og nænsom træning. Vi benytter den nyeste forskning inden for smertelære, neurologisk baseret træning, og glæder os til at vise dig, hvor stor effekt vores nye koncept kan have på dit liv.

Forøg din livskvalitet NU, meld dig til med det samme!

Vores smertelounge er et effektivt alternativ til smerteklinikker i København. Vi går i dybden med dig og dine smerter, og giver dig redskaberne til at håndtere din situation, også efter behandlingen er overstået.

Da vi ved, at mange med langevarige smerter kan være forsigtige med at kaste sig ud i behandling har vi tilfredshedsgaranti.

Forløbet er relevant for dig, hvis:

  • Du har konstateret fibromyalgi, piskesmæld eller andre langvarige smerteproblematikker
  • Du har skader og smerter der hæmmer dig i din hverdag.
  • Du gerne vil have langtidsholdbar måde at håndtere smerter SELV.
  • Du vil have den træning som der anbefales for smertepatienter!
  • Du gerne vil forebygge fremtidige skader og smerter.
  • Du gerne vil have mere energi og overskud i hverdagen.

Åbent for tilmeldinger

Næste hold starter: Tirsdag d. 20. februar 2018
Sidste tilmeldingsfrist: 13. februar 2018
Indtast din email for at melde dig til:

8 ugers SmerteLounge – lindring af langvarige smerter
Pris: kr. 3.400

Vigtigt!

Da vi skal have tid til at afholde startsamtale og undersøgelse for alle tilmeldte inden holdstart, er det vigtigt, at du melder dig til i god tid.

 

Vi leverer et samlet forløb, der:

  • Med udgangspunkt i den nyeste neurovidenskab lærer dig at bryde med din smertedominerede tilværelse
  • Giver dig forudsætningerne for at mestre dine smerter på egen hånd efter endt forløb
  • Giver dig en større indsigt i din egen krop og situation
  • Øger funktionsniveau og livskvalitet
  • Har dokumenterede resultater
  • Har fokus på de behov og ønsker kroniske smertepatienter giver udtryk for
  • Kombinerer de nyeste videnskabelige anbefalinger og flere års erfaring
  • Garanterer tilfredshed eller pengene tilbage!
  • Giver mulighed for at betale i rater under forløbet

Forløbet giver dig bl.a.:

  • Træning tilpasset dig
  • Glæde ved at bevæge dig
  • Velvære for dine muskler og led
  • Genoprettet kropsbalance
  • Læring om hvordan du selv træner videre
  • Mere indsigt i dig selv og din krop

Hør hvad folk fra tidligere forløb siger

Nænsom træning der lindrer smerterne

Hos AscendFys har vi stor erfaring med at træne og arbejde med mennesker, der har langvarige smerteproblematikker. Tit og ofte har du med langvarige smerter fået diagnosen “kronisk”. Det betyder “for evigt”, men vores erfaringer siger, at de, såkaldte kroniske, smerter i mange tilfælde kan lindres og måske helt fjernes. Vores 8 ugers forløb med smertemestring tilbyder nænsom behandling, der har mulighed for at lindre kroniske smerter og forøge din livskvalitet.

Træningen foregår i et behageligt og privat område i en gruppe på max 10 deltagere. Træningen genopretter muskelbalancen, øger bevægeligheden og styrker kropsbevidstheden, alt sammen gennem nænsom og tilpasset træning, så du kan være med, selvom du har ondt. Alle redskaber stilles til rådighed, så det eneste du skal gøre er, at møde op med en vilje til at skabe en forandring.

 

Foredrag – bliv klogere på dine smerter

Vores foredrag afholdes i grupper på max 10 personer, for at opnå optimale forhold for vores kommunikation undervejs. Her har du mulighed for at blive klogere på, hvorfor langvarige smerter opstår, og hvordan de kan håndteres. Vi taler om nervesystemet, kroppens alarmsystem, samt forholdet mellem krop og psyke. Vores oplæg er et åbent forum, hvor du selv har mulighed for at foreslå emner, der er relevante for dig. Sammen diskuterer vi smerte og behandling, og giver dig værktøjer til at håndtere din smerte.

 

Individuel tilgang til dine smerter

Vores erfaring viser, at mennesker med langvarige smerter, på trods af deres viden om smerte, har svært ved at overføre denne viden til deres egen situation. Formålet med forløbet hos os er altså ikke kun at forstå smertehåndtering, men også at overføre den til din egen tilværelse. Den høje grad af nærvær i forløbet sørger for, at du får det størst mulige udbytte af behandlingen, indholdet tilpasses nemlig efter den enkeltes behov.

 

Ugentlig indhold for AscendFys’ 8 ugers Smerteloungen

Under forløbet vil der ugentligt blive afholdt én times nænsom træning, der vil opbygge og træne udvalgte muskler, der vil hjælpe netop dig med at mindske dine smerter. Der afholdes et ugentlig to-timers foredrag, som vi kalder Videnslounge. Her lærer du bl.a. om dine smerter, og hvilke betydninger de kan have – samt hvordan du mindsker dem. Derudover vil der være én times Afspænding og Restitution, hvor du under vejledning laver afslappende øvelser, der vil genopretter kroppens balance.

 

Tirsdag: 10:00 – 11:00 (Nænsom mobilitets-træning)
Torsdag: 11:30 – 13:30 (Videnslounge: Patientuddannelse om bl.a. smertemestring)
Fredag: 11:00 – 12:00 (Afspændning og Restitution)

Er blevet meget klogere på, hvorfor jeg har ondt, mine smerter er blevet mindre, og jeg er gået ned i smertestillende. Ser meget mere lyst på fremtiden

Gitte

Jeg er gået fra et smertehelvede på mange smertestillende præparater til i dag, syv måneder senere, at være helt fri for smertestillende og kun have smerter i lettere grad. Fantastisk forløb, vil savne udfordringerne på egen krop og samværet med alle andre

Marianne

Jeg har lært at arbejde med mig selv og acceptere, at det er okay at sige fra. Jeg har lært at tro mere på mig selv, flytte grænser/overbevisninger og presse mig selv

Gitte

SMERTELOUNGE – FAQ

Q: JEG HAR EN SKADE, HVAD GØR JEG?

Da tid er en vigtig faktor, anbefaler vi du hurtigst muligt får booket en til hos en af vores fysioterapeuter. Det hjælper vi gerne med: du kan enten ringe på 29 87 75 99 eller skrive os en mail på: info@AscendFys.dkSå sørger vi for du får en tid hurtigst muligt, så vi hurtigt kan få dig tilbage i topform.
Alternativt skal du selv gå ind og booke den tid der passer dig her: AscendFys.dk/booking/

 

Q: HVOR SKAL JEG MØDE OP TIL SMERTELOUNGEN?

Du skal blot møde op på vores adresse: Poppelstykket 8, 2450 København SV.

 

Q: HVAD KOSTER SMERTELOUNGEN?

Et 8 ugers forløb på Smerteloungen koster 3400 kr. Dvs. du betaler 100kr/timen.

 

Q: HVORDAN BETALER MAN FOR SMERTELOUNGEN?

Du betaler for Smerteloungen som et engangsbeløb hos Ascendfys.

Du kan betale kontant, med dankort eller mobile pay

 

Q: SKAL JEG HAVE EN HENVISNING FØR JEG KAN TILMELDE MIG SMERTELOUNGEN?

Du behøver ikke nogen henvisning fra lægen for at deltage på Smerteloungen.

 

 Q: KAN JEG FÅ TILSKUD TIL SMERTELOUNGEN?

Da Smerteloungen foregår som holdtræning, kan du få tilskud hos Sygesikringen Danmark, hvis du er medlem hos dem.

Har du andre sundhedsforsikringer eller pensionsordninger, der giver tilskud til fysioterapi, kan de fortælle dig, om du kan få tilskud til Smerteloungen.

 

Q: HVOR KAN JEG TILMELDE MIG NÆSTE SMERTELOUNGE?

Du kan tilmelde dig Smerteloungen via vores kontaktformular på vores hjemmeside: www.ascendfys.dk/smertelounge

Du kan også tilmelde dig via mail: charlotte@ascendfys.dk, eller info@ascendfys.dk

Du kan også ringe til Ascendfys på tlf: 29 87 75 89 eller 29 87 75 96

 

Q: HVOR LANGT FREM I TIDEN, HAR JEG MULIGHED FOR AT BOOKE EN PLADS PÅ SMERTELOUNGEN?

Ønsker du at deltage i et forløb der ligger efter, de forløb der er slået op på hjemmesiden, kan du ringe til os på tlf: 29 87 75 89 eller 29 87 75 96 og aftale nærmere.

 

Q: HVORNÅR FOREGÅR SMERTELOUNGEN?

Træningstider i de 6 uger:

Tirsdag kl 10-11 – nænsom og gradvis eksponeret træning
Torsdag kl 11.30-13.30 – Videnslounge med smertelære
Fredag kl 11-12 – Restitution

Inden forløbets start har du været til startsamtale og undersøgelse, så forløbets indhold passer til dig.

Under forløbet har du mulighed for fysioterapeutisk behandling som supplement til din træning, hvilket er inkluderet i prisen.

 

Q: HVORNÅR SKAL JEG MØDE OP PÅ SMERTELOUNGEN?

Du skal som udgangspunkt møde til tiden til træning, undervisning og alle aftaler.

Det er en god ide at tage hjemmefra i god tid og møde op i god tid.

 

Q: KAN JEG KUN TRÆNE I DE FASTLAGTE TIDER?

Som udgangspunkt ja. Men hvis du har overskud til at træne mere, kan du sparre med forløbets fysioterapeut herom og få lagt en realistisk træningsplan.

 

Q: ER DET TIDSKRÆVENDE OG VIL DET FORSTYRRE MIN HVERDAG?

AscendFys’ Smertelounge indeholder 4 timers nænsom træning og smertelære/uge.

Har du fået en tid til fysioterapeutisk behandling, lægges den oveni, typisk 30 min.

 

Q: HVAD SKAL JEG HAVE MED TIL SMERTELOUNGEN?

Det vil være en fordel at møde op i behageligt tøj og evt. lidt at drikke.

AscendFys stiller alt udstyr til rådighed og vi serverer vand, kaffe og the.

 

Q: HVAD GØR JEG HVIS JEG BLIVER FORHINDRET I AT MØDE OP?

Hvis du er forhindret i at møde til træning, skal du melde afbud til forløbets fysioterapeut inden kl. 09:00 på dagen.

Du kan ringe eller send en sms til tlf: 29 87 75 96.

 

Q: HVORFOR SKAL JEG MELDE AFBUD?

Af hensyn til forberedelse og de andre deltagere i forløbet er det en stor fordel for fysioterapeuten at vide, hvor mange der møder op.

 

Q: HVILKEN BAGGRUND HAR FYSIOTERAPEUTEN?

AscendFys’ Smertelounge er  udviklet og afholdes af fysioterapeut Charlotte Porsgaard.

Charlotte blev uddannet fysioterapeut i 2011 og har siden efteruddannet sig i manuel fysioterapi og smerter.

Charlotte har arbejdet med smertepatienter og deres problematikker siden 2011.

Hun arbejder med udgangs punkt i Butler og Moseleys: Explain pain metodik.

For mere information, læs om Charlotte her.

 

Q: HVAD INDEHOLDER SMERTELOUNGEN?

AscendFys’ Smertelounge indeholder 26 timer fordelt som:

1 startsamtale (afholdes inden forløbets start)

1 undersøgelse (afholdes inden forløbet start)

6 træningstimer

6 restitutionstimer

12 timers undervisning i smertelære (Videnslounge)

Derudover fysioterapeutisk behandling efter behov.

 

Q: HVORFOR ER DET VIGTIGT AT LÆRE OM SMERTEMEKANISMER?

Den nyeste forskning viser at viden og patientundervisning er et af de stærkeste virkemidler i håndteringen af smerter. Smerter skaber som udgangspunkt ofte angst hos os, når vi har ondt. Det er faktisk meningen, at vi skal blive bange, så vi reagerer og handler på smerterne, der er hjernens alarmsystem.

Men der findes mange forskellige typer smerter og de optræder vidt forskelligt og det kan være meget forvirrende, så smerterne er svære at forholde sig til.

Viden om smerter, det vi kalder smertelære, giver ofte en forståelse for smerterne. Når vi forstår mere, bliver vi mindre forvirrede og det er i sig selv smertelindrende, da aktiviteten i alarmsystemet falder med forvirringen.

 

Q: HVORFOR ER DET VIGTIGT AT RESTITUERE/SLAPPE AF?

Afslapning og restitution er et andet middel, udover viden, til smertelindring.

Afslappende og restituerende aktiviteter signalerer trivsel, ro og kontrol, hvilket også får aktiviteten i alarmsystemet til at falde.

På Smerteloungen gør vi meget ud af denne del, fordi det ofte er den del smertepatienterne nedprioriterer. Dels pga. manglende tid og overskud, men også fordi, det ofte er et af de midler til smertelindring, de har svært ved.

 

Q: HVORFOR SKAL JEG LÆRE AT RESPEKTERE MINE SMERTER?

Smerterne er hjernens alarmsystem. Hjernen sender smertesignaler til kroppen, som et forsøg på at rette vores opmærksomhed mod smerterne, få os til at handle på dem, og således beskytte kroppen.

Selvom vi måler patientens smerteoplevelse på VAS-skalaen fra 1-10, er der intet loft på, hvor stærke smerterne kan blive.

Hvis vi ignorerer smerterne, når vi bevæger os og træner, vil smerterne ofte blive stærkere, i hjernens forsøg på at rette vores opmærksomhed mod den smertefulde kropsdel, så vi viser hensyn og beskytter den.

 

Q: JEG HAR LÆRT, AT DET SKAL BLIVE VÆRRE, FØR DET BLIVER BEDRE, ER DET FORKERT?

Som udgangspunkt: ja. Når vi taler langvarige, kroniske smerter, vil den tilgang bare forværre smerterne, se ovenstående.

Når det er sagt, så findes der andre smertetyper, fx dem vi oplever i forbindelse med stivhed og stramhed i kroppen, hvor vi godt må arbejde lidt ind i smerten, for at øge vores bevægelighed, selvom det producerer ømhed og øger smerten lidt.

 

Q: HVAD BETYDER REFLEKSION OG HVORFOR ER DET VIGTIGT?

Refleksion er en proces i tankerne.

Refleksionen giver os mulighed for at se sammenhænge og forbindelser mellem forskellige dele af vores  handlinger og en handlings omstændigheder, forudsætninger, konsekvenser.

Når vi reflekterer, forklarer vi de omstændigheder, vi tænker over, for os selv.

Vi tager stilling til egne og andres handlinger og værdier og vi giver plads for vores tidligere erfaringer og deres fordele og ulemper.

Vi bliver klogere på, hvad vi tænker og hvorfor og måske deler vi vores overvejelser med andre.

 

Refleksion er det vigtigste middel i smertehåndteringen, da det giver os mulighed for at bryde med vores eller en organisations vaner og mønstre og få en bedre smertemæssig adfærd, hvor vi passer på os selv og vores krop.

 

Q: JEG ER IKKE SÅ TRYG VED STORE GRUPPER. KOMMER DER MANGE ANDRE?

På smerteloungen kan der været max. 10 deltagere på et hold.

Med 10 deltagere på et hold er der mulighed for at træne sammen med andre på et lille hold, hvilket mange finder meget motiverende.

Omvendt er holdet ikke større end, at fysioterapeuten hver gang kan nå rundt og korrigere alle, der måtte have brug for det.

 

Q: SKAL JEG LAVE NOGET SAMMEN MED DE ANDRE PÅ HOLDET?

At træne sammen med andre giver mulighed for at sparre med dem om sin træning og sine tanker.

Det giver også mulighed for at træne lidt sammen, men man har altid mulighed for at sige fra på Smerteloungen.

 

Q: JEG HAR MEGET ONDT! – ER SMERTELOUNGEN FOR HÅRD FOR MIG?

Uanset omfanget af dine smerter vil du altid kunne deltage på Smerteloungen.

Smerteloungen er netop udviklet, så smertepatienter kan træne og arbejde med sine smerter.

Forløbet gennemføres på baggrund af en samtale og en undersøgelse, så den nænsomme træning er tilpasset deltagerne og der er altid mulighed for individuelle hensyn undervejs.

 

Q: VIL JEG KUNNE FØLGE MED, SELVOM JEG IKKE HAR TIDLIGERE TRÆNINGSERFARING?

Træningserfaring er ikke en forudsætning for at deltage på Smerteloungen. De fleste deltagere har meget begrænset træningserfaring eller stor erfaring med træning, der ikke var tilpasset dem.

Begge tilgange er i fokus på Smerteloungen.

 

Q: KAN JEG DELTAGE PÅ SMERTELOUNGEN HVIS JEG HAR EN SKADE?

Smertepatienterne har ofte nye eller gamle fysiske skader, som en del af deres problematik.

Det er bl.a. skaderne, vi arbejder på at genoprette med den nænsomme træning.

Skader, der kræver fuldstændig immobilitet, fx brud, eller meget svære neurologiske forstyrrelser, kan man dog ikke træne med.

 

Q: HVOR GAMMEL SKAL MAN VÆRE FOR AT DELTAGE PÅ SMERTELOUNGEN?

Man kan deltage på Smerteloungen, fra man er 18 år gammel.

 

Q: JEG FØLER IKKE OVERSKUD TIL AT FØLGE FORLØBET 100%, FX SYNES JEG  DET ER SVÆRT AT KOMME UD AF DØREN 3 GANGE OM UGEN

Et nedsat overskud er et velkendt fænomén hos smertepatienter og det har vi fuld forståelse for hos Ascendfys.

Heldigvis er det ofte sådan, at når vi bruger lidt energi på konstruktive og meningsfulde aktiviteter, så får vi lidt mere energi af det.

Smerteloungens formål er netop at øge dit overskud udover at lindre dine smerter, og deltagerne fortæller ofte, at de føler, de kan noget mere og får mod på at prøve nye aktiviteter eller genoptage gamle aktiviteter, der har været pauseret længe.

 

Q: HVORDAN FÅR JEG DET STØRSTE UDBYTTE AF ASCENDFYS’ SMERTELOUNGE?

Den bedste tilgang, når du deltager på Smerteloungen, er, at møde op med nysgerrighed, uden forventninger og en åbenhed overfor nye input.

I stedet for at fokusere på et bestemt mål, som fx smertefrihed, kan du opfatte Smerteloungen som en opdagelsesrejse i din egen krop og dit eget sind.

Det er en rigtig god ide at lave plads til Smerteloungen i din kalender i de 6 uger forløbet varer, så du har overskud til at møde op så ofte som muligt og deltage så aktivt som overhovedet muligt i forhold til nænsom træning, restitution og refleksion.

 

Q: HVOR KAN JEG FÅ MERE AT VIDE?

Du er meget velkommen til at læse blog indlæggene om smerter og historierne fra tidligere smertepatienter her på hjemmesiden og følge med i opslag og vlogs på vores Facebookside.

 

HAR DU NOGEN SPØRGSMÅL VEDRØRENDE SMERTELOUNGEN KAN DU KONTAKTE FYSIOTERAPEUT CHARLOTTE PORSGAARD:

Tlf: 29 87 75 96

E-mail: Charlotte@ascendfys.dk

Har du nogen spørgsmål vedrørende smerteloungen / smertehåndteringsforløbet eller andet relevant i forhold til træningen, undervisningen, pris m.m. er du altid velkommen til at skrive til os her:

ascendfys fysioterapi       AscendFys Facebookside: www.facebook.dk/ascendfys
ascendfys fysioterapi       AscendFys E-mail: info@ascendfys.dk

Husk vi selvfølgelig også har tilfredshedsgaranti på Smerteloungen. Det vil sige, er du ikke tilfreds får du pengene tilbage.tilfredshedsgaranti AscendFys
Det vil derfor aldrig være spildte penge at træne med AscendFys!

Share This