Har du spørgsmål?29 87 75 89

Posts Tagged ‘Smertemestring’

Katastrofetænkning

Er du katastrofetænker? Find ud af det her.

Katastrofetænkning

“Det er forfærdeligt og jeg tror, at det aldrig bliver bedre.”

“Jeg bliver ved med at tænke på hvor ondt det gør.”

“Jeg føler, at jeg ikke kan holde det ud længere.”

Måske har du hørt nogen sige sådan eller måske har du selv tænkt det i forhold til en smerte eller skade du har oplevet. Hvis det er tilfældet, så kan det være du har en tendens til det der kaldes smerte katastrofetænkning.

Katastrofetænkning

Smerte katastrofetænkning er meget simpelt “en tendens til at beskrive smerte som værre, tænke mere på smerten og at føle sig mere hjælpeløs end gennemsnittet.”

Dette kunne lyde som simpel overdrivelse og det ville være rimelig uinteressant. Der hvor katastrofetænkning adskiller sig fra overdrivelse, er at katastrofetænkning lader til at have en indflydelse på den smerte vi føler. Med andre ord: Jo værre du tror dine smerter er, jo værre vil de oftest føles.

Måske har du endda været ude for egentlig at være smertefri i en periode, men opmærksomheden på den manglende smerte udmøntede sig i, at det begyndte at gøre ondt.

Denne slags tankegang hvor man føler sig underkastet og hjælpeløs over for smerten, kan blive en ond cirkel. Hver gang man oplever smerte, ses det som bekræftelse på ens egen hjælpeløshed og katastrofetænkningen forstærker den onde cirkel.

Men hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv, hvis du er en af dem der går rundt og er katastrofetænker?

Mindre katastrofetænkning → mindre smerte

Når du er klar over hvad katastrofetanker er, kan du også opdage når du tænker dem. Det kræver en indsigt, som tager tid at opbygge og en udbredt metode til at opbygge den form for indsigt er igennem CBT metoder.

CBT  står for Cognitive Behavioral Therapy og blev oprindeligt brugt til at behandle psykiske lidelser som depression. I dag bruges CBT også til at behandle milde former af angst, spiseforstyrrelser og andre psykiske problemer.

Disclaimer: CBT dækker over mange og forskellige former for behandling og ikke alle er lige gode til at behandle katastrofetænkning. Ligeledes eksisterer der meget forskning af CBT, men ikke alt er af lige høj kvalitet.

En behandlingsteknik i CBT er “exposure therapy” eller “eksponeringsterapi” på dansk. Her udsætter man meget gradvist sig selv eller en patient for en meget lille smule af den stimulus der forårsager den negative respons vi ønsker at behandle som i dette tilfælde er smerte.

Som et eksempel kan vi bruge lænde-/rygproblemer. Hvis du har lænde-/rygproblemer, kan det gøre ondt at bøje sig forover. Hvis det er tilfældet kan man godt blive bange for overhovedet at lave den bevægelse. I sådan et tilfælde kan man gradvist eksponere sig selv for bevægelsen og prøve at bevæge sig uden at provokere smerte. Derigennem mindskes katastrofetænkningen der kan ledsage disse smerter.

Eksponering i forbindelse med foroverbøjning kan ske i mange forskellige grader. Nedenfor opdeler jeg foroverbøjning i fire bevægelser som alle ligner hinanden, men gradvist bliver lettere. Det ser således ud:

  1. Stående, bøj dig langsomt forover.
  2. Stående og med hænderne støttende på forsiden af låret, bøj dig langsomt forover.
  3. Siddende, bøj dig langsomt forover.
  4. Siddende og med hænderne støttende mod knæene, bøj dig langsomt forover.

Fortsæt bevægelsen så langt som du kan uden at det gør ondt. Denne type øvelse handler om at finde en smertefri bevægelse og blive fortrolig med den. Det handler ikke om at presse sig selv.

Har du spørgsmål vedrørende smerte, fysioterapi, genoptræning eller andet relevant, er du altid velkommen til at skrive til os her:

Telefonen er åben  29 87 75 89

ascendfys fysioterapi      AscendFys Facebookside: www.Facebook.dk/AscendFys
ascendfys fysioterapi      AscendFys Facebook messenger: www.m.me/ascendfys
ascendfys fysioterapi      AscendFys E-mail: info@AscendFys.dk

Modtag relevante tips og tricks fra AscendFys igennem vores #FysFakta ved at LIKE vores Facebookside.


/AscendFys

Giv os et kald på 29 87 75 89, så finder vi ud af at booke de rigtige tider til dig – og så langt frem i tiden som muligt. Alternativt skal du gå ind på AscendFys.dk/booking og booke selv.

Har du brug for fysioterapi og genoptræning, kan du booke en tid her:

Husk vi selvfølgelig også har tilfredshedsgaranti på fysioterapi behandlinger. Det vil sige, er du ikke tilfreds får du pengene tilbage.tilfredshedsgaranti AscendFys
Det vil derfor aldrig være spildte penge at lade AscendFys hjælpe dig med din problematik!

/AscendFys

Læs andre spændende indlæg fra AscendFys her:

Den “Rigtige” Squat-Teknik

Den “Rigtige” Squat-Teknik

Skitræning – undgå skiskader

Skitræning – undgå skiskader

Sponsorerede atleter

Sponsorerede atleter

Udendørs træning, motion, øvelser og fitness i Søndermarken, København

Udendørs træning, motion, øvelser og fitness i Søndermarken, København

Gradueret eksponering

Gradueret eksponering

Squat – den ‘nye’ Powerøvelse nr. 1

Squat – den ‘nye’ Powerøvelse nr. 1

Charlotte - profil AscendFys

Ugens patienthistorie – Uge 41, 2017

Scrat fra Ice Age

BENTE OG TEGNESERIE FIGUREN

“Ugens historie” handler om en patient, der har udmærket sig, til inspiration for os andre.

Personfølsomme data  udelades altid og Bent/Bente er dæknavne.

En formiddag  sad jeg sammen med en lille gruppe smertepatienter. Gruppen havde siddet sammen et par gange før og vi var begyndt at dele erfaringer og synspunkter med hinanden. Stemningen var blevet fortrolig. Den formiddag faldt snakken på stress og gruppens erfaringer med at sænke stressniveauet.

Bente, hvis smerter var startet i forbindelse med skaderne fra et biluheld for et par år siden tog ordet:

“Jeg hviler mig aldrig. I løbet af dagen synes jeg, det er decideret ubehageligt. Jeg kan ikke finde ro til det og jeg ligger dårligt. Mine smerter bliver faktisk værre, når jeg ligger stille. Derfor sover jeg også dårligt om natten”.

“Hvordan slapper du så af og lader op?” spurgte én af de andre.

“Jamen det gør jeg ikke. Jeg synes ikke, der er tid; i løbet af dagen skal jeg gå med vores hunde, lave mad til min kæreste og hjælpe min mor, som jeg har passet, siden jeg var barn. Og så løber jeg rundt mellem undersøgelser og jobcentrets aktiviteter – det er fandeme et fuldtidsjob at være sygemeldt!”

“Jeg har det allerbedst, når min kæreste og jeg er helt alene hjemme hos os selv med gardinerne trukket for og telefonen på lydløs, sådan får jeg bedst ro “.

Flere i gruppen grinede, men nikkede samtidig genkendende til det, Bente beskrev.

På en skala fra Madam Mim til Baloo

Resten af gruppen kom med deres forslag til ro og hvile og vi satte de to tilstande, Stress og Trivsel op på en skala i hver sin ende.

Vi blev enige om Madam Mim, som et godt billede på en stresset figur og Baloo, som en figur i trivsel.

Måske lyder det som en fjollet samtale, men billederne, som vi alle kender fra tegnefilmene, kan vi relatere til. De gør det nemmere at forstå stress og trivsel og når vi finder den tegneseriefigur, der ligner os selv mest, får vi et billede på vores egen tilstand.

Med andre ord: Kan vi identificere os med Baloo? Hvor ligger vores egen tegneseriefigur – og dermed vi selv – på stress-trivselsskalaen?

Herefter kom flere med forslag til, hvilken tegneseriefigur, der repræsenterede dem selv.

“Jeg ved godt hvilken figur, jeg er “, sagde Bente. “Jeg er Scrat fra Ice Age – ham der, der løber forvildet rundt og helt krampagtigt samler agern, fordi han mister dem ligeså hurtig igen!”

Gruppen brast i grin! Over Scrat, som et sjovt billede på stress, og ikke mindst over selvindsigten.

Men da jeg var færdig med at grine med Bente af hendes bramfri svar, blev jeg alligevel alvorlig.

For det var faktisk ikke en skid sjovt.

Hvilken selvopfattelse – og sikke en tilstand at leve sit liv i….

“Hvilket råd, kan vi give Scrat, i forhold til at sænke sit stress niveau?”, spurgte jeg.

“Drop de kampe, der alligevel ikke kan vindes, (som at finde agern i Istiden) og vær omhyggelig, når du vælger, hvad du vil bruge tiden på”, blev gruppens svar.

Bente havde ikke svaret, hun lyttede.

Jeg tror ikke, Bente kunne identificere sig med Baloo, men i hendes blik, kunne jeg se, at den dag sagde hun farvel til Scrat og sin forvildede løbestil rundt i tilværelsen.

Har du spørgsmål vedrørende kroniske smerter, smertemestring, træning & smerter, vores forløb hos AscendFys eller andet relevant, er du altid velkommen til at skrive til os her:

AscendFys Facebookside: www.Facebook.dk/AscendFys
AscendFys Facebook messenger: www.m.me/AscendFys
AscendFys E-mail: info@AscendFys.dk

Vi har SÅ gode erfaringer med vores forløb at vi giver tilfredshedsgaranti! (er du ikke tilfreds får du pengene tilbage)

Modtag flere relevante indlæg fra AscendFys ved at LIKE vores Facebookside.


/Charlotte Porsgaard
Aut. Fysioterapeut, hovedansvarlig for smerteforløb – AscendFys

Læs vores andre indlæg fra AscendFys her:

Den “Rigtige” Squat-Teknik

Den “Rigtige” Squat-Teknik

Skitræning – undgå skiskader

Skitræning – undgå skiskader

Sponsorerede atleter

Sponsorerede atleter

Udendørs træning, motion, øvelser og fitness i Søndermarken, København

Udendørs træning, motion, øvelser og fitness i Søndermarken, København

Gradueret eksponering

Gradueret eksponering

Squat – den ‘nye’ Powerøvelse nr. 1

Squat – den ‘nye’ Powerøvelse nr. 1

 

Bliv en del af inderkredsen!
Meld dig til vores nyhedsbrev og få nyheder før andre, billigere behandlinger og mange andre fordele hos AscendFys.
×

Skriv til os

Ring til os
[buttons]